Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ole's at the wheel: United er (næsten) klar til at forlænge med Solskjær

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.02.2021 Kl. 08:25
The Sun kører denne tirsdag en eksklusiv historie på, at Manchester United-ledelsen skulle være tæt på at ville forlænge med Ole Gunnar Solskjær.

Hvis Manchester United fortsætter med at kæmpe med om titlen og kvalificerer sig til næste års Champions League, vil Ole Gunnar Solskjær blive tilbudt en toårig kontraktforlængelse til sommer. Det erfarer The Sun.

Nordmanden har i øjeblikket 16 måneder tilbage på sin nuværende kontrakt, men trods enkelte fartbump ser Solskjær ud til at have succes med sin genopbygning af The Red Devils, og det er klubledelsen klar til at belønne med forbedrede vilkår og en højere løn.

Men Ed Woodward og Glazer-familien mangler lige at se, at Solskjær kan dirigere Manchester United til en flot slutplacering i tabellen og potentielt tage kampen op med Manchester City om titlen til det sidste.

Det er The Sun, der står som afsender på historien, så det er sund fornuft at tage historien med et gran salt. Det skal dog siges, at det giver god mening, hvis Manchester United vælger at forlænge med Solskjær til sommer.

Forlydender fra mere pålidelige medier har længe været, at Solskjær har total opbakning fra Woodward og klubledelsen, som alle føler, at der sker store fremskridt takket være trænerens genopbygning og forsøg på at gendanne vinderkulturen fra tidligere tider.

Ender The Red Devils med at slutte sæsonen stærkt, lyder det sandsynligt, at man gerne vil forlænge med Solskjær. Særligt fordi toptrænerne ikke ligefrem hænger på træerne i øjeblikket, og nu er Mauricio Pochettino pludselig ikke ledig længere efter sin ansættelse for Paris Saint-Germain.

 

Annonce