OFFICIELT: West Ham henter lejet stopper permanent
Den 30-årige stopper Craig Dawson har, trods en svær start i West Ham, slået sig fast på træner David Moyes' holdkort, hvor englænderen har været fast starter siden årsskiftet.
Derfor har der længe været spekuleret i, om The Hammers ikke ville gøre aftalen med Dawson permanent i og med, at den skriftlige aftale med Watford lød på, at han kunne købes fri for blot to millioner pund.
I dag bekræftede klubben så på deres officielle hjemmeside, at Dawson er blevet købt.
He's here to stay! 🙌
We are delighted to confirm that Craig Dawson will join the Club on a permanent basis at the end of the 2020/21 season ✍️
— West Ham United (@WestHam) April 6, 2021
Dermed er Dawson gået fra Championship-fodbold til eventuelt at spille europæisk fodbold i næste sæson, da The Hammers lige nu er med i spillet om top seks.
Den erfarne midterforsvarer har spillet 19 kampe for klubben i denne sæson.