Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: West Ham henter driblekonge i Brentford

Af Morten Bruun Jørgensen
14.10.2020 Kl. 13:43
Said Benrahma har fået sit Premier League-skifte til West Ham på plads.

Det har været længe undervejs, men nu er Said Benrahma kommet til Premier League.

West Ham har netop offentliggjort, at man har hentet midtbanespilleren i danskerklubben Brentford.

Tidligere i dag var der meldinger om et fejlet lægetjek, men David Ornstein erfarer, at der er nogle mindre bekymringer for West Ham. Derfor er de to klubber blevet enige om en lejeaftale med krav om at gøre skiftet permanent – medmindre der sker noget uventet ifm. hans helbred.

Ifølge David Ornstein betaler West Ham £4 millioner for at leje ham og skal betale £21 milllioner plus £5 millioner i bonusser for at gøre skiftet permanent. Dvs. en samlet sum på £30 millioner, der svarer til 245 millioner kroner.

25-årige Said Benrahma har spillet for Brentford siden sommeren 2018, hvor han skiftede fra Nice. Efterfølgende har han etableret sig som en stor profil i den næstbedste engelske række.

I 94 kampe er det blevet til 30 mål og 27 assists for den særdeles driblestærke kantspiller.

Annonce