Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Topscorer forlænger med Newcastle

Af Emil Plovgaard
15.09.2023 Kl. 09:23
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Callum Wilson har forlænget sin kontrakt med Newcastle.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Kontrakten er blevet forlænget med et enkelt år, så Newcastles topscorer i de seneste tre sæsoner er nu at finde hos klubben frem til sommeren 2025.

 

31-årige Wilson scorede 18 gange for Eddie Howes mandskab i den forgangne sæson, og for nylig blev han noteret for sin niende landskamp for England.

– Jeg er glad for at kunne forlænge min tid her. Det er en fantastisk fodboldklub, og jeg har følt mig velkommen, siden jeg første gang trådte ind ad døren, og nu er klubben på vej i en fantastisk retning og på en rejse, så det er dejligt at kunne forpligtige sin fremtid til at være en del af dette.

– Vi har nogle store ting, vi kan se frem mod, og det at være her, være en del af byen, fanbasen, det er hvad spillere drømmer om, så jeg kan ikke vente med at være en del af projektet de næste år, siger Wilson til klubbens hjemmeside.

Eddie Howe er også begejstret over udsigten til at skulle tilbringe mere tid med Wilson.

– Vi er meget tilfredse, for Callum er en bærende del af vores succes.

– Han er en enestående person, en enestående fodboldspiller, og jeg er glad for, at han vil være her noget længere, siger Howe.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce