OFFICIELT: Sean Dyche er ny Everton-manager
I mandags blev det en kendsgerning, at Frank Lampard ikke længere skulle stå i spidsen for Everton.
Efter en lang række dårlige resultater besluttede Everton-ledelsen at fyre den tidligere Chelsea-manager og -spiller.
I denne uge har The Toffees været på udkig efter en afløser, og de har nu fundet deres mand – nemlig Sean Dyche.
Han har underskrevet en 2,5 årig kontrakt frem til 2025 med The Toffees.
51-årige Sean Dyche har stået uden job siden april sidste år, hvor han blev fyret i Burnley efter 10 år hos The Clarets.
Nu venter der ham en stor opgave, når han skal forsøge at redde Everton til en ny sæson i Premier League.
Efter 20 kampe står der 15 point på pointkontoen, og det efterlader Everton på 19.-pladsen, hvor det kun er en bedre målscore, der gør, at de ligger over Southampton på sidstepladsen.
Jobbet hos Everton bliver Dyches tredje i alt, da han tidligere har stået i spidsen for Burnley og Watford.
Sean Dyche får kontrakt til sommeren 2025.