Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Newcastle-stjerne forlænger

Af Emil Plovgaard
11.04.2024 Kl. 17:22

Newcastle har forlænget kontrakten med den brasilianske offensivstjerne Joelinton.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.

– Jeg er meget glad. Jeg er glad, og min familie er glad. En masse ting er sket i mine år her. Jeg har lært en masse og har også udviklet mig en masse, og at skifte til Newcastle var den bedste beslutning i min karriere.

– Jeg elsker at spille for klubben. Jeg elsker klubben, jeg elsker fansene. Vi havde en masse samtaler, og jeg ønskede altid at fortsætte her. Jeg er glad for at kunne fortsætte, og jeg håber på succes i årene, der kommer, siger Joelinton.

– Det her har været en stor prioritet for os uden for banen, og jeg er meget tilfreds med, at Joelinton har bundet sin fremtid til klubben, lyder det fra klubbens manager, Eddie Howe.

Den brasilianske midtbanespiller skiftede til Newcastle fra Hoffenheim i sommeren 2019 for, hvad der dengang var klubbens dyreste indkøb.

Det er siden blevet til 179 kampe for The Magpies med 25 mål til følge.

Newcastle oplyser ikke længden på den nye kontrakt, men blot, at der er tale om en længerevarende kontrakt.

Den 27-årige brasilianer var en drivkraft bag Newcastles store succes i den forgangne sæson, hvor klubben nåede frem til Carabao Cup-finalen og kvalificerede sig til Champions League gennem ligaen.

I juni 2023 fik Joelinton sin A-landsholdsebut for Brasilien, som slog Guinea med 4-1.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Endnu en Premier League-klub idømmes pointstraf

Annonce