Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Newcastle køber lejesvend fri af Dortmund

Af Morten Bruun Jørgensen
13.10.2017 Kl. 08:58
Newcastle har nu sikret sig Mikel Merino på en permanent aftale.

I sommerens transfervindue lykkedes det for Newcastle at leje den spanske midtbanespiller, Mikel Merino, i Dortmund, hvor han ikke var blandt de foretrukne spillere til startopstillingen.

Hos Rafael Benitez’ mandskab har lejesvenden med det samme etableret sig som en nøglespiller på den centrale midtbane, og nu kan the Magpies glæde sig over, at de kan gøre brug af spanieren på permanent basis fremover.

Newcastle oplyser på sin hjemmeside i dag, at de udnyttet en option i lejeaftalen med Dortmund til at købe den 21-årige Merino, som dermed øjeblikket konverterer sin lejeaftale til en permanent kontrakt med oprykkerne. Merino har underskrevet en aftale frem til sommeren 2022.

– Jeg er rigtig glad for at være her, og at denne del af kontrakten endelig er blevet officielt. Jeg er glad for at være her i fem år mere, og jeg håber fortsat at spille for klubben og give gode ting til alle folkene og klubben, fortæller spanieren til NUFC TV.

Også klubbens manager, Rafael Benitez, glæder sig over, at Newcastle har gjort aftalen med midtbanespilleren permanent.

– Jeg er rigtig glad for at se, at vi har været i stand til at bringe Mikel til klubben permanent. Han har spillet rigtig godt, siden han kom til os. Han har tilvænnet sig hurtigt, og han har masser af kvalitet på bolden, og han er opsat på at lære – det er han vigtig del af hans fremtidige udvikling.

– Han har gjort et stort indtryk i klubben, og han er en god professionel. Han har selvtillid, men han er stadig ung, og han har ting, som han kan forbedre. Han skal fortsætte med at arbejde hårdt og spille godt, og forhåbentlig han udvikle sig og nyde at spille her. 

Annonce