Officielt: Middlesbrough sender angriber til the Championship
I sidste sæson blev angriberen Jordan Rhodes klubbens topscorer i The Championship med 16 kasser i 46 kampe – og mange forventede derfor, at skotten ville blive klubbens førstevalg til denne sæson.
Men efter indkøbet af Alvaro Negredo i sommer samt januarindkøbene af to nye angribere – Rudy Gestede samt Patrick Bamford – kom Rhodes i overskud på Riverside Stadium.
Derfor gik angriberens Deadline Day ud på at finde en ny klub – og det fik Rhodes på et hængende hår. Efter umiddelbar tvivl om, hvorvidt skiftet ville gå igennem, har både Middlesbrough samt Championship-mandskabet Sheffield Wednesday bekræftet, at Rhodes skifter til Hillsborough Stadium på en lejeaftale sæsonen ud.
Boro oplyser, at lejeaftalen til sommer bliver gjort permanent.
CONFIRMED I Jordan Rhodes has joined @swfc on an initial loan with a permanent transfer becoming effective in the summer. #UTB pic.twitter.com/zBfSgb6X4r
— Middlesbrough FC (@Boro) 1. februar 2017