AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
21:08:2019 16:36
OFFICIELT: Manchester City udlejer stortalent

Manchester City har valgt at udleje den 18-årige Félix Correia til AZ Alkmaar.


For blot to uger siden blev Félix Correia hentet til Manchester City fra Sporting, men selvom Leroy Sané er løbet ind i en alvorlig knæskade og er ude i adskillige måneder, betyder det ikke, at der er en åbning på førsteholdet allerede nu for Félix Correia.

Den 18-årige portugiser er først og fremmest hentet til klubben for at gøre sig gældende et stykke ude i fremtiden, og i første omgang skal han udvikle sig via spilletid andetsteds.

I resten af denne sæson er han blevet udlejet til AZ Alkmaar. Det oplyser den hollandske klub på sin hjemmeside.

- Vi er glade for ankomsten af Félix. Félix er en rigtig kantspiller med meget fart, store individuelle kvaliteter og dybe løb. Nu om dage ser man ikke mange spillere mere med disse karaktertræk, siger Max Huiberts, som er direktør for fodboldanliggender i den hollandske klub.

AZ Alkmaar har også sikret sig en option på at forlænge lejeaftalen med yderligere ét år, men til at starte med skal han spille for klubbens ungdomshold, Jong AZ.

Félix Correia er kommet op gennem akademiet hos Sporting, og han har spillet en lang række ungdomslandskampe for Portugal, men han har endnu sin seniordebut til gode.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED