Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Leicester-profil forlænger

Af Emil Plovgaard
18.02.2022 Kl. 15:11
Nu gælder kontrakten frem til sommeren 2026.

Ricardo Pereira har forlænget sin kontrakt med Leicester frem til sommeren 2026.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside fredag.

– Jeg vil sige, at det er en naturlig ting, der sker. Jeg er glad her. Jeg tror, klubben er glad for mig. Det er en win-win-situation. At spille i Premier League for en klub som Leicester er noget, jeg som ung, mente, var langt væk. Nu bliver jeg nødt til at nyde øjeblikket og blive ved med at gøre, hvad der er bedst for klubben og mig, lyder det fra backen.

28-årige Pereira, som har portugisisk pas, skiftede til Leicester fra Porto i sommeren 2018.

Siden er det blevet til over 100 kampe for klubben, hvor han er holdkammerater med danske Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaard.

Annonce