Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Everton henter André Gomes i Barcelona

Af Morten Bruun Jørgensen
25.06.2019 Kl. 19:51
Everton har købt André Gomes fri af kontrakten med Barcelona, og portugiseren er nu permanent Everton-spiller.

I den forgangne sæson var André Gomes udlejet til Everton med stor succes, og der har efterfølgende været interesse for midtbanespilleren fra flere klubber. Han fortsætter dog i Everton. 

Merseyside-klubben bekræfter, at portugiseren er blevet hentet på en permanent aftale. 

– Jeg er rigtig glad for at skrive under på kontrakten med Everton. Det var ikke svært at beslutte sig. Det var en nem beslutning, og jeg er rigtig glad for at have truffet den. Jeg ved, at klubben gjorde en stor indsats for at få mig, og jeg er meget glad og taknemmelig. Jeg sagde i løbet af året, at jeg følte mig som en del af familien, og det er vigtigste for mig, fortæller André Gomes til Everton TV.

Den 25-årige portugiser har underskrevet en kontrakt med Everton frem til sommeren 2024, og the Toffees oplyser på sin hjemmeside, at han har kostet 183,3 millioner kroner at købe fri af kontrakten med Barcelona.

Annonce