Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Chelsea forlænger med nigerianer og udlejer ham

Af Redaktionen
14.08.2018 Kl. 19:14
Chelsea har forlænget med Ola Aina og samtidig udlejet det nigerianske talent.

Chelsea bekræfter tirsdag på klubbens hjemmeside, at man har forlænget med nigerianske Ola Aina til sommeren 2021 og udlejet ham til italienske Torino frem til næste sommer.

Sidste sæson var Ola Aina udlejet til Hull City i Championship, hvor det blev til masser af spilletid. Den nigerianske højreback fik således 44 kampe for The Tigers.

Den 21-årige Aina har dog ikke udsigt til at få spilletid under Maurizio Sarri, og derfor har man valgt en lejeaftale som en løsning.
 
Torino betaler angiveligt ikke noget til Chelsea for at leje Aina, men de kan tilsyneladende sikre sig ham permanent næste sommer, hvis de betaler £9 millioner til The Blues. 
 
Aina står noteret for fem A-landskampe for Nigeria, men er født i England, som han også har spillet 40 ungdomslandskampe for.
Annonce