Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Arsenal sælger Lucas Torreira - her er detaljerne

Af Emil Plovgaard
08.08.2022 Kl. 18:17
Arsenal oplyser mandag aften, at klubben har solgt Lucas Torreira.

Lucas Torreira er mandag aften præsenteret som ny spiller hos Galatasaray.

Det oplyser hans nu forhenværende klub, Arsenal, på sin hjemmeside.

Den uruguayanske landsholdsspiller optrådte i alt 89 gange for The Gunners siden skiftet fra Sampdoria i sommeren 2018.

Torreira har tilbragt de seneste to sæsoner på leje i Spanien og Italien hos henholdsvis Atlético Madrid og Fiorentina.

Ifølge Galatasaray, betaler den tyrkiske storklub seks millioner euro, svarende til knap 45 millioner kroner, for Torreira.

Han har fået en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2026.

Annonce