Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officiel udmelding: korttidskontrakter er tilladt for spillere nær kontraktudløb

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.05.2020 Kl. 10:16
Premier League har netop meldt ud, at klubber godt kan forlænge med de spillere, der har kontraktudløb den 30. juni.

Realistisk set er der ingen chance for, at Premier League-sæsonen er spillet færdig til den 30. juni, hvor en lang række spillere – eksempelvis Adam Lallana, Willian og Angel Gomes – har kontraktudløb med deres respektive klubber.

Det kunne udgøre et problem, hvis spillere pludseligt forlod klubberne før sæsonafslutningen, men nu rækker Premier League en hjælpende hånd ud til klubberne.

De har nemlig fået tilladelse til at indgå korttidskontrakter med de spillere, som nærmer sig kontraktudløb, frem til sæsonens afslutning. Begge parter skal dog være enige, så klubberne kan ikke tvinge en spiller til at blive, hvis vedkommende virkeligt ønsker at skifte før sæsonafslutningen.

 

Annonce