Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officiel i denne uge: Derfor vil Haaland have aftale annonceret

Af Jeppe Augustsen
09.05.2022 Kl. 09:43
Erling Haaland er opsat på at få bekræftet sit skifte til Manchester City i denne uge.

Erling Haaland skifter fra Dortmund til Manchester City. 

Det er meldingerne fra adskillige medier i dag, hvor det forlyder, at en handel vil blive bekræftet i denne uge – og det er der en god grund til.

Sky Sports Germany erfarer, at det er meget vigtigt for Erling Haaland at få en god afsked med Dortmund og klubbens fans. 

Det er sidste mulighed på lørdag, hvor Dortmund spiller hjemme mod Hertha Berlin i sæsonens sidste kamp, og her vil han gerne takke af på en ordentlig måde. For at det er muligt, skal en handel være på plads, og derfor er der god chance for, at en handel bliver offentliggjort senest fredag.

Manchester City har forhandlet de personlige vilkår på plads med nordmanden og vil snart aktivere frikøbsklausulen på godt 520 millioner kroner.

I sine 88 kampe for Dortmund har Erling Haaland scoret 85 mål og lavet 23 assists. 

Annonce