Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Økonomien løber løbsk: Derfor kan Dybala endnu havne i Tottenham

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.10.2019 Kl. 13:32
Juventus har forgældet sig gevaldigt gennem de seneste 12 måneder.

De fleste Tottenham-tilhængere vil nok helst glemme forestillingen på hjemmebane tirsdag aften, men der kan være noget opmuntring på vej i deres retning.

For hvor det aldrig blev til "Dybala-dag" denne sommer to Londonklubben, så er der store chancer for, at Spurs igen får chancen for at hente den argentinske playmaker.

Football London skriver nemlig, at de seneste regnskaber fra Juventus viser, at den italienske storklub meget vel kan blive tvunget til at sælge Paulo Dybala.

Efter at have brugt enorme summer på spillere som Cristiano Ronaldo, Gonzalo Higuain, Matthijs de Ligt, Douglas Costa og Federico Bernadeschi igennem de seneste sæsoner er klubbens gælder nemlig eksploderet.

På de seneste 12 måneder er gælden forøget fra €310 millioner til €464 millioner, og selvom Juventus potentielt kan rejse midlerne på andre måder, så er spillersalg en af metoderne.

Allerede i sommer tydede det på, at Juventus var villige til at sælge Dybala for omkring €72 millioner.  Forhandlinger med Tottenham var undervejs, men nåede aldrig i mål på grund af tidspres.

Skulle Spurs stadig være interesserede, burde en handel ifølge Football London kunne lade sig gøre, for Den Gamle Dame er desperat efter en pengeindsprøjtning.

 

Annonce