Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Øjeblikket Chelsea-fans har ventet på: Ny signing får debut denne weekend

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.10.2020 Kl. 10:14
Hakim Ziyech er øremærket spilletid mod Southampton, melder Simon Johnson fra The Athletic.

Hakim Ziyech blev skadet under optakten til denne sæson, men nu nærmer den marokkanske playmaker sig sin længe ventede debut for Chelsea.

Ifølge Simon Johnson fra The Athletic regner Frank Lampard med at give Ziyech sin kompetitive debut for klubben mod Southampton lørdag.

Det store spørgsmål er så, om det bliver fra start eller undervejs i kampen, vi får den tidligere Ajax-stjerne at se. Han har ikke spillet meget siden marts, hvor han fik sin sidste optræden for det hollandske storhold.

The Athletic erfarer dog, at Ziyech skulle have set skarp ud i træning denne uge, og han fik faktisk 31 minutter som indskifter sidste fredag, da Marokko vandt 3-1 over Senegal.

 

Annonce