Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye meldinger: Derfor er FSG nu åbne for at sælge Liverpool

Af Jeppe Augustsen
07.11.2022 Kl. 17:53
Der er nu nye meldinger omkring et potentielt salg af Liverpool FC.

Det kom som en stor overraskelse tidligere i dag, da The Athletic kunne afsløre, at Liverpools ejer, Fenway Sports Group, er åbne for et salg af klubben.

Tidligere har meldingerne ellers lydt på, at amerikanerne ikke vil sælge klubben efter rygter om et potentielt salg.

Efter The Athletics afsløring er der kommet nye meldinger fra diverse medier.

Det store amerikanske medie, Sportico, erfarer nu, at de to banker, Morgan Stanley og Goldman Sachs har fået til opgave at finde potentielle investorer og købere det seneste års tid, hvor man også har været åbne for et komplet salg af klubben. 

Derudover melder Financial Times, at Liverpool-ejerne er blevet kontakt af mindst én potentiel køb, og interessen har altså fået dem til at være klar på et salg. 

Ifølge CBS Sports har salget og værdien af Chelsea FC også haft en betydning for, at FSG er åbne for et salg. De købte Liverpool FC for £300 millioner, og de mener, at klubber meget vel kan være over £4 milliarder værd. Derudover melder mediet, at konsortier fra USA og Mellemøsten har vist interesse i at købe The Reds. 

Ydermere kan ESPN berette, at et memorandum blev sendt ud til potentielle investorer i sidste måned.

Annonce