Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye ejere vækker bekymring: PL-klubber ønsker krisemøde

Af Emil Plovgaard
09.10.2021 Kl. 06:00
Flere Premier League-klubber vil have Premier League til at indkalde til et krisemøde.

Det er ikke alle, der er trygge ved Newcastles nye ejerskab fra Saudi-Arabien.

Ja, faktisk så langt fra endda. Alle klubber, undtaget Newcastle, vil nu have Premier League til at indkalde til et såkaldt krisemøde, skriver The Guardian.

De 19 klubber er utilfredse med, at handlen er gået gennem, og hvorfor de har fået så lidt at vide i løbet af processen.

Og så er de utilfredse med, at Premier Leagues omdømme vil lide skade af at blive sat i forbindelse med Saudi-Arabien.

De 19 klubber ved godt, at de ikke kan stoppe ejerskabet, fordi det nu er en realitet, men de kræver alligevel svar på en række ting, fordi de mener, at de er blevet holdt udenfor op til selve overtagelsen.

Klubberne fik først beskeden om en mulig overtagelse at vide gennem medierne, inden Premier League så onsdag eftermiddag bekræftede de igangværende forhandlingerne i en intern mail.

Public Investment Fund (PIF) ejer nu 80 procent af aktierne, og det vækker stor kritik, idet Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, skulle være involveret i investeringsforeningen.

Premier League har dog i en pressemeddelelse forsikret, at Saudi-Arabien ikke vil kontrollere Newcastle.

 
Annonce