Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Ny dansker får chancen i Brentford til sommer

Af Morten Bruun Jørgensen
21.03.2023 Kl. 21:59
En ny dansker spås at få chancen for Brentford i næste sæson.

Sidste år i januar blev Mads Bidstrup ikke vurderet til at være god nok for Brentford, og derfor blev han udlejet til FC Nordsjælland, hvor han skulle spille fast og udvikle sig. Det har han gjort, og det har imponeret Premier League-klubben.

Thomas Frank har tidligere fortalt i et interview med Discovery, at Bidstrups præstationer i Superligaen ikke er gået ubemærket hen, og selv har Bidstrup også udtrykt et ønske om at få chancen for at bevise sig i Premier League.

Og det tyder på, at han kommer til at den mulighed, for ifølge Jay Harris, der følger Brentford tæt, er klubben klar til at give ham chancen.

LÆS OGSÅ: Premier League-dansker trækker sig fra landsholdet

– Der vil med andre ord komme et par åbninger, og jeg tror, at Bidstrup kommer tilbage efter 18 fantastiske måneder i Danmark og får chancen i Brentford. Her vil han have seks måneder frem til udgangen af 2023 til at vise sit værd, og hvis han gør det godt, tror jeg, at klubben vil tilbyde ham en ny aftale, og så er han i klubben i mange år, siger den engelske journalist til bold.dk.

Bidstrup har tidligere spillet fire Premier League-kampe for Brentford, som han i alt har fået 14 optrædener for.

I denne sæson har han spillet 23 kampe for FC Nordsjælland, hvor han endnu ikke har scoret, og han jagter derfor stadig sin første scoring på seniorniveau.

Annonce