Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nuno efter derbyklø: Jeg traf dårlige beslutninger

Af Daniel Sichlau
26.09.2021 Kl. 18:43
Tottenham-manager Nuno Espirito Santo var hudløst ærlig efter nederlaget til Arsenal i North London Derby.

Arsenal kørte Tottenham ud af brættet i North London Derby'ets første 45 minutter og dét blev afgørende for opgøret.

Efter kampen er Tottenham-manager Nuno Espirito Santo da heller ikke særlig glad for hvad han så. Det sagde han i sit post-match interview.

– Jeg traf dårlige beslutninger. Jeg traf de forkerte beslutninger. Jeg ønsker ikke at gå længere end det. Det er mit ansvar. 

– Vi levede ikke op til de standarder som vores fans fortjener. Så min besked til dem er at jeg lover at vi vil gøre vores for at fixe det. (…)

– Præstationen var ikke god. Vores game plan var ikke god. Beslutningerne var ikke gode. Det var ikke nogen god dag for os – absolut ikke nogen god dag.
 
Herefter fortalte Nuno Espirito Santo at ansvaret lå hos ham i forhold til at vælge de rigtige spillere til opgøret, men at kampen især blev tabt på midtbanen.
 
– Vi var ikke aggressive nok til at kontrollere Arsenal på midtbanen.
 
– Vi er nødt til at skille kampene ad. Vi tabte til Palace og Chelsea på forskellige måder. Mod Chelsea havde vi noget at bygge videre på. I dag har vi ikke noget.
 
Adspurgt om Tottenham kan vende tingene rundt var Nuno ikke i tvivl
 
– Selvfølgelig. Vi har brug for god kommunikation. Vi er nødt til at forbedre os mentalt og fysisk.
 
Næste opgave for Tottenham i Premier League er om præcis en uge, hvor Aston Villa venter.
Annonce