Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu står der 2-0 til Dortmund: Tyskerne tager endnu et stortalent for næsen af United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.04.2020 Kl. 12:28
Bild skriver, at Dortmund har overtalt den kun 14-årige forsvarer til at vælge dem til - og Manchester United fra.

Først måtte Manchester United se sig slået i ræset om Erling Håland af Dortmund, og så stod der 1-0 til tyskerne i  transferkampen mellem de to klubber.

Nu har Dortmund så udbygget føringen ved også at have vundet kampen om det kun 14-årige stortalent Julian Pauli.

Manchester United har i flere måneder forsøgt at overtale Fortuna Düsseldorf-talentet til at drage til England, og den engelske storklub skulle have forhandlet med den kun 14-årige forsvarer og dennes familie.

Desværre er det endnu engang Dortmund, der trækker det længste strå i transferopgøret.  Det skriver Bild.

Men modsat kampen om Håland havde Manchester United allerede oddsene imod sig fra start, hvis man skal tro det tyske medie.

Julian Pauli er kun en ung teenager og foretrak angiveligt Dortmund, fordi det gør det muligt for talentet at blive boende hjemme hos sine forældre i Düsseldorf.

Spørgsmålet er, om det også bliver 3-0 til Dortmund på transferkontoen.  Det er velkendt, at begge klubber skulle være tæt på at signe det 16-årige Birmingham-wonderkid Jude Bellingham, men der er delte meldinger om, hvem der er tættest på at signe dette stortalent.

 

Annonce