Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu rykker Liverpool hurtigt på Klopp-afløser

Af Jeppe Augustsen
23.04.2024 Kl. 20:50

Arne Slot står til at blive arvtageren efter Jürgen Klopp på Anfield.

Den hollandske Feyenoord-træner er tidligere i dag blevet rygtet til Liverpool, hvor flere troværdige medier har meldt, at han er topprioriteten.

Andre klubber meldes også interesseret Arne Slot, og det får Liverpool til at rykke hurtigt.

Denne tirsdag aften beretter den engelske avis Daily Telegraph, at Liverpool har udpeget Feyenoord-træneren som afløseren for Jürgen Klopp.

Der er endnu ikke en aftale på plads, men avisen melder, at Merseyside-klubben vil rykke hurtigt over de næste par dage for at få det i hus.

Ifølge avisen er Arne Slot entusiastisk omkring udsigterne om at bygge videre på Jürgen Klopps æra.

Arne Slot har Rafaela Pimenta som agent, og The Reds skal derfor indlede dialog med hende og den hollandske klub

Det vil angiveligt koste Liverpool i omegnen af 75 millioner kroner for at hive ham ud af sin nuværende kontrakt.

Såfremt Arne Slot ankommer til Anfield, kan han se frem til at arbejde sammen med tre landsmænd i form af Virgil van Dijk, Ryan Gravenberch og Cody Gakpo.

Læs også: Storklub har sat plan i gang – vil ansætte Klopp

Seneste nyt

Annonce
Annonce