Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Norwich-indkøb: Der var interesse fra andre klubber

Af Mads Bye Marboe
05.07.2019 Kl. 16:49
Ralf Fährmann havde andre muligheder, men glæder sig til at spille i Norwich i den kommende sæson.

Norwich har fredag aften bekræftet, at man i den kommende sæson får glæde af Ralf Fährmann, som kommer til fra Schalke 04 på en lejeaftale.

Den tyske målmand har spillet for Bundesliga-klubben i 14 år, og han glæder sig nu til en ny udfordring.

– Jeg er meget glad for og stolt over at skrive under her. At blive en del af Premier League er vidunderligt for alle – ikke kun for mig, men også for fansene af klubben. Der var nogle klubber, som viste interesse for mig, men Noriwch gav mig en god følelse, og derfor var beslutningen nem for mig.

– Jeg var i min gamle klub i meget lang tid – i mere end 14 år – og jeg følte, at det var tid til at prøve noget nyt. Det var derfor det perfekte tidspunkt til at komme til Norwich. Jeg har kun hørt gode ting om byen, og jeg glæder mig til at lære den bedre at kende, fortæller han til klubbens hjemmeside.

Schalke 04 har desuden offenliggjort, at man har forlænget Fährmanns kontrakt med et enkelt år.

Annonce