Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Norske journalister anholdt i Qatar: Derfor blev de lagt i håndjern

Af Jeppe Augustsen
24.11.2021 Kl. 11:00
Myndighederne i Qatar har meddelt, hvorfor to norske journalister blev anholdt.

VM i Qatar fylder rigtig meget i den globale presse.

Østaten er stærkt kritiseret for deres rolle ved VM, hvor det bl.a. er blevet afsløret, at flere tusinde immigrantarbejdere har mistet livet under deres arbejde, hvor de har til opgave at bygge de stadions, der skal bruges til turneringen.

Nu er der igen massiv kritik, da det er kommet frem, at to norske journalister blev anholdt, fik taget deres udstyr og sendt hjem tilbage til Norge. Det skriver TV2.

Halvor Ekeland og Lokman Ghorbani sad i isolation i 32 timer, inden de blev løsladt, og i går blev de sendt hjem i en flyver.

Ifølge VG fik Halvor Ekeland og Lokman Ghorbani ikke nogen begrundelse for, hvorfor de blev arresteret. 

I en pressemeddelese uddyber myndighederne nu, hvorfor de to journalist blev lagt i håndjern.

– Et crew fra NRK blev arresteret i de tidlige timer den 22. november for ulovlig indtrængen på privat grund og filme uden tilladelse. Myndighederne arresterede crewet på deres hotel efter en klage fra ejeren af grunden, som de på ulovligvis havde gået ind på. De blev løsladt uden sigtelse den 23. november. 

I meddelelsen slår myndighederne i Qatar fast, at ligesom næsten alle lande i verden, så er ulovlig indtrængen mod den loven i Qatar, som de to journalister vidste ved indrejse. 

– Qatars historie omkring mediefrihed taler for sig selv. Qatar byder flere hundredevis af internationale journalister velkommen hvert år til at rapportere i landet. Ingen journalister er blevet tilbageholdt, når loven i Qatar er blevet overholdt.

Annonce