Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nordmand blev rygtet til Liverpool: "Ikke alt på internettet er sandt"

Af Emil Plovgaard
24.09.2022 Kl. 13:55
Man skal ikke tro på alt, hvad man læser på internettet, lyder lektien.
Chelsea, Liverpool og Brentford var nogle af de klubber, som i sommer blevet kædet samme nmed den norske midtbanespiller Sander Berge.
 
Det endte dog ikke med et skifte, for nordmanden blev hos Sheffield United, selvom den 24-årige fortæller, at et skifte var nært forestående.
– Der var stor interesse, konkret interesse. Man overvejer ting, men det skal være en god løsning for både mig og klubben, og det var det ikke. Det er altid rart at sidde i en position, hvor man ved, at der er flere klubber, som var interesserede, siger han i et interview med norske TV 2.
 
Berge bliver også spurgt til den angivelige interesse fra storklubber som Chelsea og Liverpool.
 
 
– Der er ikke noget negativt om størrelsen på de klubber, der bliver nævnt, men man bør ikke tillægge det for meget værdi. Det kan blusse op af vældig lidt, og det er ikke nødvendigvis sandt, selvom der var store og interessante klubber inde i billedet. Ikke alt på internettet er sandt, lyder det fra Berge.
 
Berge skiftede til Sheffield United fra Genk i 2020. I det engelske er det blevet til 11 mål og syv oplæg i 77 optrædener.
 
Midtbanespilleren har kontrakt med The Blades frem til sommeren 2024.
 
Han står noteret for 30 A-landskampe for Norge.
Annonce