Annonce
Annonce
Annonce
Newcastle videre i FA Cup’en efter forlænget spilletid
Newcastle måtte ud i forlænget spilletid for at spille sig videre i FA Cup’en mod Blackburn.
For ti dage siden spillede Newcastle 1-1 med Championship-holdet Blackburn i FA Cuppen, og derfor skulle de to mandskaber ud i en omkamp på Ewood Park tirsdag aften.
Newcastle fik klart den bedste start på opgøret, da Sean Longstaff og Callum Roberts havde sørget for en 2-0-føring efter blot 22 minutter spillet.
Underdogsene fra Blackburn havde dog langt fra givet op. Inden dommer Lee Probert havde fløjtet til pause, var stillingen nemlig 2-2.
Adam Armstrong og Darragh Lenihan stod for hjemmeholdets scoringer i første halvleg.
Kampen endte 2-2 i ordinær spilletid, og derfor skulle den afgøres i forlænget spilletid, hvor Newcastle trak det længste strå efter scoringer fra Ayoze Perez og Joselu.
I fjerde runde af FA Cup’en skal Newcastle nu møde Watford.
Annonce