Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle-stjerne om Ballon d'Or-titel: "Jeg tror på det"

Af Jeppe Augustsen
07.05.2022 Kl. 12:18
VM, Champions League og Ballon d'Or er på Newcastle-stjernens liste.

I store perioder i denne sæson har Newcastles resultater og præstationer været afhængig af Allan Saint-Maximin.

Den offensive franskmand har i flere kampe været ham, der skulle gøre forskellen for dem, hvor det indtil videre er blevet til fem scoringer og fire mål.

25-årige Allan Saint-Maximin har også en stor tro på sig selv og vil kæmpe for at komme med Frankrig til VM, og så tror han også på at kunne spille med på øverste niveau – nemlig Champions League og måske vinde den prestigefyldte pris, Ballon d'Or.

– Jeg kender mine egne kvaliteter og ved, hvad jeg er i stand til. Når man ser mig nærmere an, så er mine mål mest scoret på individuel kvaliteter. Jeg scorer ikke rigtig mål, som er ren foræring, hvor jeg bare skal drible forbi målmanden og score, siger Allan Saint-Maximin til GOAL og tilføjer:

– Alle de folk, som træner sammen med mig eller har spillet med mig har set mine sande kvaliteter, og jeg skal ikke vente, indtil jeg er i en topklub eller spillere med de bedste spillere, for at vide, at jeg har niveauet til at spille Champions League eller en dag vinde Ballon d'Or, lyder det fra Newcastle-stjerne.

Allan Saint-Maximin skiftede fra Nice til Newcastle i 2019, hvor han skrev under på en seksårig kontrakt med The Magpies.

Annonce