Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle-profil drømmer om det spanske landshold

Af Morten Bruun Jørgensen
23.04.2019 Kl. 14:58
Ayoze Perez er begyndt at drømme om at blive udtaget til det spanske landshold.

Hidtil er det kun blevet til to U21-landskampe for Ayoze Perez, men den 25-årige spanier kan måske begynde at forberede sig på at skulle kampe sammen med stjerner som Sergio Ramos, Isco og David De Gea.

Newcastle-spilleren har gjort det ganske godt på det seneste, og i weekenden udmærkede han sig ved at lave hattrick for sin engelske klub, hvilket fik Rafael Benitez til at udtale, at Ayoze Perez nu er god nok til at komme i betragtning til landsholdet.

Det er også nogle tanker, som den 25-årige angriber er begyndt at komme på.

– Det vil være en drøm, der går i opfyldelse. Jeg har aldrig opgivet håbet, og det er noget, der har været i mine tanker uden at gå væk. Jeg vil få Luis Enrique til at tænke på mig, fortæller Ayoze Perez til Radio Marca.

Han har i denne sæson spillet 34 Premier League-kampe, hvor han har bidraget med 10 scoringer og to målgivende afleveringer.

Annonce