Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle-back slap med skrækken efter skade i sæsonåbning

Af Morten Bruun Jørgensen
15.08.2018 Kl. 13:57
DeAndre Yedlin har ikke pådraget sig en alvorlig knæskade, som det blev frygtet, da han forlod banen i weekendens kamp mod Tottenham.

Newcastle startede Premier League-sæsonen i lørdags, og her var amerikanske DeAndre Yedlin med fra start, men han måtte forlade banen mod slutningen af opgøret grundet en skade.

Straks frygtede klubben, at der var tale om en alvorlig skade til landsholdsspilleren, der indtog højre back mod Tottenham, men det viser sig nu heldigvis for Newcastle ikke at være tilfældet.

På sin hjemmeside oplyser Newcastle, at han er blevet undersøgt og har modtaget behandling i løbet af de seneste dage, og det viser sig, at der ikke er noget alvorligt galt med knæet. I stedet ventes han at træne med sammen med de øvrige Newcastle-spillere snart.

Dog må han forventes at være yderst tvivlsom til weekendens udekamp mod Cardiff, og det kan i stedet give chancen til spanske Javier Manquillo.

Annonce