Neville med store roser: "United-teenager minder om fransk legende"

af: Emil Plovgaard
/ Foto: Getty Images
Svenske Anthony Elanga åbnede ballet, da Manchester United onsdag aften vandt med 3-1 i Brentford.
Â
Den svenske teenager har fået en række chancer på Uniteds førstehold, og han var også ganske lovende i klubbens pre-season.
Â
I sidste sæson blev han rykket op på klubbens førstehold, men der skulle gå hele vejen frem til maj, før han fik sin debut for klubben.
Â
Neville beskriver ham "som et mareridt at spille imod" og sammenligner ham med Thierry Henry, skriver Daily Mail.
Â
Og det er netop den franske angriber, Elanga gerne vil forsøge at efterligne.
Â
- Jeg prøver at sammenligne mig med Henry. Han var hurtig, han kunne spille alle tre pladser i front - angriber, venstre og højre wing - og det er sådan, jeg gerne vil sammensætte mit spil, fortalte Elanga til The Athletic i efteråret 2020.
Â
Elanga blev født ind i en fodboldfamilie, for hans far, den navnkundige tidligere Brøndby-spiller Joseph med samme efternavn, optrådte både for Malmö og Brøndby IF.
Â
Desuden var han også med Cameroun til VM-slutrunden i Frankrig i 1998.
Â
Elanga kom til Manchester United fra Malmö som 12-årig i 2014. I sin første sæson på U14-holdet spillede han ved siden af Mason Greenwood.