Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Manchester Uniteds problemer er godt for Solskjær

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.04.2019 Kl. 07:10
Manchester Uniteds formdyk har vist Ole Gunnar Solskjær en ting eller to om sin trup, mener Gary Neville.

Ole Gunnar Solskjær vandt sine ni første kampe i spidsen for Manchester United, og det hele toppede med udebanesejren over Paris Saint-Germain.

Den sejr varslede dog også enden på hvedebrødsdagene som træner for The Red Devils, som siden da har gennemgået et større formdyk.

Men det er måske meget godt med lidt modgang, hvis man spørger Gary Neville.

–  Det har været en kamp siden PSG-opgøret, og på nogle måder er jeg glad for det. Havde United fortsat sin fine form til slutningen af sæsonen, tror jeg, alle ville blive narret til at tro, at alt var okay, fortæller Neville til Sky Sports.

– Ole har lært mere om sine spillere i den seneste måned, end han gjorde i sine første seks til otte uger, hvor alt var gyldent.

Ole Gunnar Solskjærs start på karrieren som Manchester United-træner var så god, at Neville mener, at holdet udviste mesterskabsform.  Nu har glæden lagt sig, og realiteterne er måske ikke helt som først antaget.

– Dét, vi ser nu, er sikkert, hvordan spillerne virkeligt er. Det er aldrig helt så godt eller skidt, som det ser ud til, men jeg er faktisk glad for, at de gav Ole trænerjobbet før sæsonafslutningen, for nu har han haft chancen for at se spillernes mentalitet, siger Neville.

– Der er stadig masser at spille for, men jeg tror, at han nu genkender, at der virkeligt er et stort arbejde, der skal udføres. 

Annonce