Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Manchester United vinder formentlig Premier League før Liverpool

Af Morten Bruun Jørgensen
14.08.2019 Kl. 15:34
Gary Neville har stor tiltro til, at Manchester United kan rejse sig og igen blive en magtfaktor i Premier League.

Ikke siden Sir Alex Fergusons sidste sæson i spidsen har Manchester United vundet Premier League. Det skete i 2013, og siden da har det knebet gevaldigt for De Røde Djævle, der ikke har været tæt på at gentage succesen.

Gary Neville, som selv var med til at vinde et utal af mesterskaber i sin tid hos Manchester United, er dog alligevel sikker på, at der er bedre tider i vente for klubben.

– De vil få en god manager, forhåbentlig er det Ole, og så vil de starte med at vinde igen. Det kommer til at ske. Jeg kan garantere dig, at Manchester United kommer til at vinde igen, siger Gary Neville til Sky Sports.

Faktisk tror den tidligere landsholdsspiller, at Manchester United kommer til at vinde klubbens 14. Premier League-titel, inden Liverpool får fingrene i det første Premier League-trofæ.

– Det vil vinde igen – ingen problemer. De vil vinde ligaen. De vil formentlig vinde ligaen før Liverpool, det mener jeg, og det er ikke for at være respektløs. De vil formentlig vinde ligaen før Liverpool. De er tættere på, end man tror, og det er ikke så slemt, som man tror. Sådan er det altid.

Annonce