Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Manchester United har brug for et komplet nyt forsvar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.04.2019 Kl. 11:34
Ideelt set skulle Ole Gunnar Solskjær erstatte hele sin nuværende bagkæde, mener Gary Neville.

Phil Jones og Chris Smalling, Ashley Young og Victor Lindelöf er ikke gode nok til at spille på det allerhøjeste niveau,  mener Gary Neville efter kvartfinalen mod Barcelona, hvor Manchester United-forsvaret indkasserede fire mål over to kampe.

Den tidligere Manchester United-back føler dog, at to spillere kun tage en vigtig læretime med fra Camp Nou, men indikerede samtidigt, at visse andre spillere ganske enkelt ikke har niveauet.

– Nu ved Marcus Rashford, hvad det absolutte eliteniveau kræver i fodbold. Det var også en stor lærestreg for Scott McTominay, der gjorde det fint i begge kampe, men visse andre er ikke gode nok, fortæller Neville til BeIN Sports.

– Trænerstaben kan se den enorme kløft der er mellem Europas bedste hold og Manchester United i øjeblikket. Truppen skal ændres, det er der ingen tvivl om.

– Jeg vil vove at påstå, at Solskjær står og mangler et helt nyt forsvar.

 

Annonce