Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nej til United? - Van der Sar fokuserer på Ajax

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.09.2019 Kl. 07:40
Edwin van der Sar har kommenteret rygterne om, at han er kørt i stilling til at blive udnævnt til Manchester Uniteds første sportsdirektør.

Edwin van der Sar står umiddelbart ikke med et ben i Manchester United, for Ajax-direktøren fokuserer – i hvert fald efter udsagn – på at bringe Ajax tilbage til toppen af europæisk fodbold.

Den tidligere Manchester United-målmand er ellers blevet tippet til at blive udnævnt som klubbens første sportsdirektør, men den 48-årige hollænder ser ud selv at sætte en stopper for rygterne.

– Jeg nyder min tid i Ajax. Jeg har en rolle som administrerende direktør, fortalte hollænderen onsdag aften, da han var til stede ved Vincent Kompanys testimonial-kamp i Manchester.

– Jeg ser meget frem til at bringe Ajax tilbage til toppen af Europa. Vi var tæt på sidste år, men nu skal vi udnytte muligheden og blive der.

 

 

Annonce