Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nedrykkerne fra Fulham nappede sejren mod Bournemouth

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.04.2019 Kl. 16:36
Fulham vandt endelig en udekamp takket være Aleksandar Mitrovics straffesparksmål.

Sejren betød ikke alverden for Fulham, som er garanteret nedrykning, men The Cottagers ødelagde lørdag Bournemouth-træner Eddie Howes 500-kamps jubilæum med 1-0 sejren.

Aleksandar Mitrovic sikrede Fulham alle tre point med sin straffesparksscoring i anden halvleg, og Londonklubben kan nu rykke ud af Premier League med lidt ære i behold, da de med dagens sejr skaffede sin første udebanesejr i hele sæsonen.

Bournemouth forsøgte ellers at bringe balance på måltavlen, men Fulham-målmand Sergio Rico havde en af sine bedre dage på jobbet og holdt nullet –  hvilket heller ikke er noget, Fulham har været gode til denne sæson.

Annonce