Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nægter at aflyse: FA Cup-finalen kan blive spillet i oktober

Af Pelle Rigtrup
26.03.2020 Kl. 19:21
Der kan gå mange måneder, før FA Cup-finalen bliver spillet.

Coronavirussen har sat en stopper for samtlige store fodboldligaer, og tidligere i dag blev det besluttet helt at aflyse sæsonen i flere engelske fodboldrækker. 

Premier League, The Championship, League One og League Two skal dog fortsat spilles til ende, men der har været spekuleret i, om FA Cuppen kunne blive aflyst. 

FA har dog ingen intentioner om at aflyse den traditionsrige pokalturnering, selvom der ifølge Daily Mirror kan gå lang tid, før turneringen kan blive afgjort. 

Den engelske avis skriver, at pokalturneringen i værste fald først kan blive afgjort til oktober. 

FA lurer dog også på at afvikle dele af turneringen for lukkede døre, men intet er på plads endnu. 

FA Cuppen er nået til kvartfinalerne, hvor Leicester møder Chelsea, Newcastle møder Manchester City, Arsenal møder Sheffield United og Manchester United møder Norwich. 

Annonce