Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Muligt Premier League-skifte: Sportsdirektør er helt vild med Damsgaard

Af Jeppe Augustsen
10.07.2021 Kl. 19:28
Mikkel Damsgaard kan muligvis være på vej til Premier League efter sit fremragende EM.

Transferspekulationerne omkring Mikkel Damsgaard er for alvor i gang efter danskerens flotte præstationer til EM.

Den 21-årige midtbanespiller bliver rygtet til adskillige storklubber, og der kan måske komme så stort et bud, som Sampdoria ikke kan afvise, selv om den italienske klub ikke er presset til at sælge.

Nu melder et større fansite for Sampdoria, at Premier League-interessen i Mikkel Damsgaard er meget stor, og især Tottenham er interesseret.

Fabio Paratici, som er ny sportsdirektør i Tottenham, er stor beundrer af den unge dansker og forsøgte endda at bringe ham til Juventus, da han var sportsdirektør i den italienske storklub.

Udover Tottenham er Crystal Palace, Leeds, Liverpool, Southampton og West Ham efter sigende også interesseret i Danmarks nye darling.

Annonce