Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinhos tidl. udtalelser: Sådan havde jeg håndteret Eriksens situation

Af Jeppe Augustsen
20.11.2019 Kl. 07:31
Jose Mourinho ville have solgt Christian Eriksen, hvis han stod i spidsen for Tottenham i sommer.

Der er i den grad sket ting og sager i Tottenham det seneste døgn.

Mauricio Pochettino er blevet fyret, og her til morgen er Jose Mourinho blevet ansat på en kontrakt, der udløber i 2023.

Det bliver nu spændende at se, hvad der kommer til at ske i London-klubben, hvor der fortsat herskes tvivl om Christian Eriksens fremtid i klubben.

Danskeren har kontrakt udløb næste sommer, men hvad ville den nye manager havde gjort med midtbanespilleren i sommer, hvis det var ham, der stod ved roret. Daily Mirror har set tilbage på Jose Mourinhos udtalelser for mindre end en måned siden.

– Jeg kan ikke lide at beholde spillere, som ikke ønsker at være i klubben. Det er altid meget svært. Jeg ser det ikke fra et økonomisk perspektiv, men fra et motivationens synspunkt.

– Vi solgte Robben til Real Madrid, selvom Chelsea ikke ville have eller manglede pengene, men han ville ikke være der. Der er øjeblikke, hvor motivationen har en indflydelse på præstationerne, og det er svært at holde på spillere, når de har andre drømme.

Sådan lød det fra Jose Mourinho om de Tottenham-spiller, hvis kontrakter udløber efter denne sæson.

Annonce