Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho ville hente Newcastle-kaptajn inden fyring

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2019 Kl. 12:13
José Mourinho ville have forsøgt at hente Jamaal Lascelles i vintertransfervinduet.

José Mourinho fik aldrig chancen, for han blev fyret to uger inden januarvinduet åbnede, men havde portugiseren beholdt trænersædet på Old Trafford, ville han have forsøgt at hente Jamaal Lascelles.

Det skriver ESPN torsdag.

Det var ingen hemmelighed, at José Mourinho forsøgte at forstærke forsvaret sidste sommer, men ikke fik sit ønske opfyldt af Manchester United-bestyrelsen.

Men efter en horribel første halvdel af sæsonen, hvor The Red Devils' forsvar var en stor gavebod, håbede José Mourinho på, at klubben ville investere i en forstærkning i vintertransfervinduet.

Her stod Newcastle-kaptajnen Jamaal Lascelles højt på Mourinhos ønskeseddel.  Den 25-årige englænder er tidligere blevet rygtet til større Premier League-klubber, men Manchester Uniteds interesse forduftede altså samtidigt med, at José Mourinho forsvandt fra klubben. 

Annonce