Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho vil hente Ligue 1-profil efter Højbjerg-køb

Af Jeppe Augustsen
07.08.2020 Kl. 11:27
Jose Mourinho har udset sig den tyrkiske højreback, Zeki Çelik, som erstatning for enten Serge Aurier eller Juan Foyth.

Det ser ud til, at Jose Mourinho får sit ønske opfyldt omkring Pierre-Emile Højbjerg, der står til at skifte inden for nærmeste fremtid.

Når købet af danskeren er i hus ser Tottenham mod Frankrig. Det skriver Daily Telegraph.

Her vil de forsøge at hente en erstatning for Serge Aurier, der forventes at skifte til AC Milan. 

Jose Mourinho har udset sig den tyrkiske højreback, Zeki Çelik, der til daglig spiller for Lille. Kilder i Frankrig melder, at Lille kræver i omegnen af £18 millioner for Zeki Çelik.

Skulle Serge Aurier ikke ende i AC Milan, er Tottenham i stedet klar til at sælge Juan Foyth som skal finansiere et køb af Zeki Çelik. 

Zeki Çelik spillede stort set alle kampe for Lille i sidste sæson, hvor han blev noteret for tre assists.

Annonce