Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om Ronaldo: Han elsker United - men kommer for at score og vinde

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.10.2018 Kl. 09:49
José Mourinho stod i spidsen for Real Madrid, da Ronaldo sidst gæstede Old Trafford. Derfor ved Mourinho, hvad opgøret på Old Trafford betyder for verdensstjernen.

Kærligheden til sin gamle klub kan betyde nok så meget, men Cristiano Ronaldo går tirsdag aften på banen på The Theatre of Dreams for at gøre det onde mod Manchester United.  Det er Jose Mourinho overbevist om, for den forhenværende Real Madrid-træner har set Ronaldos iver efter at score mod The Red Devils før.

Mourinho stod nemlig i spidsen for Real Madrid-holdet, der i 2012/13-turneringen vandt 3-2 over Manchester United over to kampe –  det matchvindende mål leveret af ingen andre end Ronaldo, selvfølgelig.

– Han kom tilbage til Old Trafford med mig i Real Madrid. Det var en knockout-jjamp, og jeg ved, hvor meget han elsker Manchester United. Det ved jeg, men jeg ved også, hvor meget han ønskede at score og vinde mod Manchester United og over Manchester United, fortæller Mourinho til Manchester Uniteds officielle hjemmeside.

– Han scorede, og Real Madrid vandt. Så på tirsdag vil det være mere af det samme. Fansene kommer til at vise ham respekten, som han fortjener, så den respekt vil han også vise fansene. Jeg ved, han elsker klubben, men når startfløjt lyder, forsøger han at score og vinde.

Kickoff lyder tirsdag aften klokken 21.00  – blot tre dage efter storkampen mod Chelsea –  men hvor andre måske ville grue for at spille to topkampe med så kort interval, ser Mourinho frem til aftenens opgør mod de italienske mestre.

– Du kan ikke være i Champions League og forvente, at man ikke vil spille eller nyde disse kampe mod denne slags modstandere. De er altid blandt kandidaterne til at vinde hele turneringen, og denne sæson er de måske endda favoritter, men det er bare fantastisk for os, siger Mourinho.  

Annonce