Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om Newcastle: Følelsesmæssig tilknytning til byen og fansene

Af Emil Plovgaard
17.10.2021 Kl. 08:28
The Special One kommenterer nu på Newcastle-rygter.
José Mourinho blev tidligere på året ansat som ny træner hos AS Roma, efter at være blevet fyret hos Tottenham.
 
Flere har sat José Mourinho i forbindelse med det formentligt snart ledige trænersæde hos Newcastle, og derfor blev han spurgt om det til lørdagens pressemøde.
 
– Jeg vil ikke kommentere på Newcastle. Den eneste ting, jeg kan sige er, at jeg i mange år arbejdede sammen med en af de vigtigste personer i Newcastles historie, Sir Bobby Robson, siger den portugisiske træner til klubbens hjemmeside.
 
– Og på grund af det har jeg altid haft en følelsesmæssig tilknytning til byen og fansene. Men det drejer sig ikke om mere end det.
 
– Jeg er her, jeg er glad for at være her, og jeg er 100 procent fokuseret på projektet, Friedkin-projektet, siger Mourinho med henvisning til Romas ejere.
 
Søndag aften spiller AS Roma mod Juventus i Torino.
Annonce