Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om Martial-skifte: Du får ikke altid dét, du gerne vil have

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.07.2018 Kl. 07:58
Mourinho er kommet med en længere svada om, at alle - inklusiv Anthony Martial - ikke altid får dét i livet, som de ønsker sig.

Anthony Martial ønsker et skifte væk fra Old Trafford, men den franske angriber har brug for et realitetstjek ifølge José Mourinho.

For ifølge Manchester United-træneren kan man ikke altid få det, man ønsker sig.

– Jeg ville gerne være i Los Angeles, men jeg er i San José, sagde Mourinho efter 0-0 kampen mod San Jose Earthquakes, da han blev adspurgt om Martial-situationen.

– Du kan ikke bare gøre, som du gerne vil i dette liv. Jeg ville gerne ankomme i Los Angeles, træne i Los Angeles, spille alle fem kampe i Los Angeles, ikke rejse, skifte hotel og drage tilbage til Manchester.

– Jeg ville også gerne spille mod Leicester på en søndag, men vi skal møde dem på en fredag, så du får ikke altid dét, du gerne vil have.

Så skal man tage Mourinhos ord for gode varer, får Martial næppe sit ønske om et skifte opfyldt denne sommer. 

Annonce