Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho og flere andre toptrænere vil ændre reglen om udebanemål

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.09.2018 Kl. 10:05
Flere europæiske trænere har fået UEFA til at starte en diskussion om, hvorvidt reglen om udebanemål i europæiske turneringer skal ændres.

José Mourinho, Massimiliano Allegri, Carlo Ancelotti, Unai Emery, Julen Lopetegui og en række andre toptrænere har i et møde med UEFA opfordret det europæiske fodboldforbund til at ændre reglen om, at udebanemål tæller mere end hjemmebanemål i europæiske klubturneringer.

Det skriver The Guardian.

UEFAs generalsekretær, Giorgio Marchetti, har efterfølgende bekræftet, at fodboldforbundet agter at lytte til toptrænerne og starte en diskussion om, hvorvidt det er på tide med en regelændring.

– Trænerne synes ikke, det er nær så svært at score ude, som det var førhen, så det synes, reglen skal gennemses, og det har vi så i sinde at gøre, fortalte generalsekretæren til journalister.

– De synes, situationen i fodbold har ændret sig, og vægten af udebanemål er ikke den samme, som den var for mange år siden, da reglen blev indført. 

Reglen om udebanemål blev indført tilbagei 1965 som alternativ til at slå plat eller krone om vinderen – eller spille en tredje kamp på neutralt stadion.

Generalsekretæren Marchetti sagde yderligere om opfordringen fra toptrænerne, at de følte, reglen virker mod hensigten, da den måske opfordrer udebanehold til at jagte et udebanemål, men samtidigt presser hjemmeholdet til at stå mere defensivt i forsøget på ikke at lade et kostbart udebanemål gå ind.

 

Annonce