Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Liverpool har været heldige - og jeg kender det

Af Jeppe Augustsen
15.12.2018 Kl. 22:52
Jose Mourinho mener, at Liverpool i øjeblikket ridder på en bølge af held, og den følelse kender han.

Liverpool sejrede over Everton i det 96. minut efter en stor fejl af Jordan Pickford, og en stor afbrænder af Arek Milik betød, at Liverpool gik videre fra Champions League-gruppespillet.

De seneste kampe har Jürgen Klopps tropper haft marginalerne på deres side, mener Jose Mourinho – og det er en følelse, han flere gange har haft i sin trænerkarriere.

– De topper ligaen, og de har den her følelse – som jeg kender – en følelse af at være heldige, hvor alt går ens vej, siger Mourinho ifølge Daily Mirror og tilføjer:

– De ved, hvordan de slog Everton. De ved, at deres første mål mod Bournemouth var offside. De ved, at de kunne have været slået ud af Napoli i de sidste sekunder

– De har den her følelse, som jeg også havde med mine hold, da vi toppede ligaen, og alt går ens vej, lyder det fra Mourinho.

Kampen mellem Liverpool og Manchester United bliver fløjtet i gang søndag klokken 17.00.

Annonce