Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho kræver svar: Southgate bør fortælle, hvilke managere der presser ham

Af Mathias Svedborg
20.11.2020 Kl. 17:06
José Mourinho vil have Gareth Southgate til at forklare, hvilke managere der presser landstræneren til ikke at bruge deres spillere og henviser til Sterling

José Mourinho var ude med riven til den engelske landstræner, Gareth Southgate, til sit pressemøde inden lørdagens storkamp mod Manchester City på hjemmebane, hvor han ville have landstræneren til at forklare sig. 

Til pressemødet blev Mourinho blandt andet spurgt ind til, om han synes, at brugen af Harry Kane i kampen mod Island var i orden, selvom kampen var uden betydning.

– Det er jeg okay med. Det eneste problem, jeg har med det, er, at det skal være gældende for alle spillere, konstaterede Mourinho og henviste til City-stjernen Raheem Sterling, som blev sendt hjem fra landsholdslejren i starten af denne uge. 

– Jeg læste, at Southgate har fortalt, at nogle managere lægger pres på spillerne for, at de ikke skal spille, og på grund af det skal han ringe til klubben for at få situationen kølet ned. Jeg vil gerne have ham til at sige, hvem. Hvem lægger pres på sine spiller, så de ikke skal spille? Det vil jeg gerne vide, siger Mourinho. 

Mourinho er ikke i tvivl, om Sterling spiller i morgendagens storkamp.

– Vi ved alle, at Sterling spiller i morgen. Da Dier forlod landsholdet sidste måned, sad han ude i to kampe for os med en skade. Sterling spiller i morgen, og jeg synes, at Southgate bør fortælle detaljerne for beslutningen, fortæller Mourinho. 

José Mourinho og Tottenham vandt de seneste opgør mod Pep Guardiola og City med 1-0 på hjemmebane.

Annonce