Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Jeg har spillere som jeg gerne vil erstatte med nogle bedre

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.05.2018 Kl. 07:45
José Mourinho er ikke overbevist om, at alle hans spillere er gode nok til Manchester United, og han vil gerne have bedre spillere til visse positioner.

José Mourinho indrømmer, at der er spillere i den nuværende Manchester United-trup, som den portugisiske træner ikke "elsker".

Det skriver Manchester Evening News.

– Medmindre du har den perfekte trup, vil der altid være spillere, som du ikke elsker.  Når jeg siger "elsker," mener jeg fodboldmæssigt, og spillere som du ikke helt tror på, har niveauet til at spille på holdet, siger José Mourinho. 

Træneren sætter ikke navn på nogle af de spillere, som han ikke har stor tiltro til, men Luke Shaw er et godt bud på én af dem.

Sådan vil forholdet mellem en manager og nogle spillere altid være, mener Mourinho, men han lægger ikke skjul på, at Manchester United skal have spillere af mere kvalitet – og en bedre indstilling.

– Vi har brug for både kvalitet og indstilling. Hvor mange point adskiller os fra Manchester City? – det er ikke to, tre eller fire, men mange point. Nogle spillere bliver nødt til at præstere mere konsistent, men vi mangler også mere kvalitet på en række positioner, siger Mourinho, der åbenbart gør sig klar til at svinge øksen overfor nogle af sine nuværende spillere.

– Jeg har spillere i min trup, som jeg gerne så udskiftet med nogle, der er bedre. Det er meget normalt. 

 

Annonce