Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho i kovending: Helt overbevist af Bale

Af Asbjørn Sigsgaard
23.02.2021 Kl. 19:25
Gareth Bale kom ind og gjorde det godt mod West Ham i weekenden, og José Mourinho synes nu at have ændret holdning til den walisiske stjerne

Gareth Bales retur til Tottenham er mildest talt ikke gået som håbet for nogle af parterne, og det er indtil videre kun blevet til relativt få minutter for den 31-årige Real Madrid-lejesvend. 

Spurs-manager José Mourinho har i den forbindelse været ude med nogle særdeles hårde udtalelser om kantspilleren, men weekendens indhop mod West Ham ser ud til at have ændret portugiserens opfattelse.

– Han skal ikke overbevise mig om noget som helt. Jeg er helt overbevist om alt. Det handler ikke om at overbevise mig, det handler om at være klar til at spille minutterne, og vi ville alle elske, hvis han spillede mere, udtaler Mourinho ifølge Goal.

– Det er en proces. Det har man kunnet mærke i kampene over de sidste par år. Det er en proces. Vi ønsker, at han er klar til at spille hvert minut af hver kamp.

– Han gør det bedre og bedre, men han spiller ikke 90 minutter eller hver kamp. Vi må kontrollere hans udvikling, men han har intet at overbevise mig om, tilføjer manageren.

Gareth Bale kan meget vel få minutter igen, når Tottenham onsdag spiller Europa League-retur mod Wolfsberger. Spurs vandt første kamp 4-0 med både mål og assist fra Bale undervejs. 

Annonce