Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
23:02:2021 10:44
Mourinho har 11 dage til at redde sit job

The Telegraph skriver, at de næste 11 dage formentlig får afgørende konsekvenser for, om José Mourinho fortsat er træner for Tottenham i begyndelsen af næste sæson.


José Mourinho har 11 dage til at sikre sig, at Daniel Levy og Tottenham-ledelsen ikke mister tiltroen til, at portugiseren er den bedste mand til at føre The Lilywhites ind i næste sæson. Det skriver The Telegraph.

Lige nu er Tottenham inde i en jammerlig stime med fem nederlag i de seneste seks Premier League-kampe, men Levy håber fortsat på, at den feterede træner vender den uheldige udvikling, så endnu en trænerfyring inden for kort tid ikke bliver nødvendig.

Derfor bliver de næste 11 dage afgørende. Onsdag venter Wolfsberger i Europa League, inden Tottenham i perioden også har Premier League-opgør mod Burnley, Fulham og Crystal Palace. På papiret burde det være overkommelige modstandere, og fire sejre vil måske give Spurs' sæson og Mourinho nyt liv.

Det er i hvert fald Levys håb, selvom Tottenham-chefen selvfølgelig også forbereder sig på et scenarie, hvor en fyring af Mourinho kommer på tale. Forleden var der meldinger om, at Brendan Rodgers skulle være klubbens førstevalg til at erstatte portugiseren.

The Telegraph skriver dog, at det skulle være Julian Nagelsmann fra RB Leipzig, der i stedet ses som den ideelle afløser.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED